Om angst og sex
Problemerne kan vokse sig større end de i virkeligheden er.
Det er vigtigt at tale med hinanden og eventuelt med en professionel, for eksempel en psykolog eller sexolog.
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Frygten for at miste og frygten for at indlede sex kan for nogle hænge stærkt sammen. Sexolog Inger Bugge forklarer i videoen, hvordan frygten for at miste sin partner, kan føre til ændringer i seksuallivet, skabe ensomhed og forandre relationer.
Inger Bugge fortæller om en kvinde, der er i forhold med en mand, der har hjertesvigt, oplever angst for at manden skal dø når de har sex. Derfor kysser og nærmer hun sig ikke manden mere. Den afstand frygten og angsten har skabt mellem de to, kan både have fysisk og psykiske konsekvenser.
Inger Bugge foreslår, at man prøver at tale med hinanden, inden man taler med en professionel. Hun ved godt det kan være svært for mænd, for eksempel at skulle fortælle om rejsningsproblemer, men at forsøget ofte vil få afklaret nogle tanker og tabuer.
Opdateret fredag den 9. jun. 2023